I sommermånederne er mødestedet altid Furesøbad. Sommertræningen starter d. 25. marts. Vi vil gerne opfordre til, at flest muligt cykler eller går derned - specielt på varme solrige dage, hvor der hurtigt bliver fyldt op på parkeringspladsen!

Mødetidspunktet er kl. 18 og træningen varer ca. en time. 

Træningen er fordelt på to store hold om torsdagen, hvor man på det ene hold løber lidt længere og træner lidt hårdere end på det andet. Om sommeren er der fokus på forskellige former for interval- og bakketræning. Der vil typisk være en opvarmingstur på 1½ - 2 km. Dernæst ca. en halv times intens træning, som har fokus på teknik, kondition og styrke. Træningsformen vil variere fra gang til gang. Vi slutter af med 1 - 1½ km afjogning. Man bestemmer naturligvis selv, hvor intens man gør træningen, men det er meningen, at den skal kunne mærkes et par dage efter. Og selv om det er hårdt, er det også både sjovt og hyggeligt!
 
Træningen om torsdagen slutter med den berygtede torsdagsplanke!
 
Bemærk, at ovenstående ikke gælder eventuelle begynderhold, se separat program for dette.
  Furesø Løbeklub - Rytterkrogen 4 - 3520 Farum - Tlf: 28965868 - email: info@furesoeloebeklub.dk en løsning fra Klubmodul