Run&Fun er vores hold for børn/unge i alderen 10-15 år, som gerne vil forbedre deres kondition, styrke og udholdenhed.

På dette hold skal vi løbe på den sjove måde. Træningen vil være afvekslende, og vi skal arbejde med koordination, balance, stabilitet, kondition, udholdenhed, styrke og samarbejde. Vigtigst af alt – vi skal have det sjovt og have sved på panden. Alle som har lyst til at komme ud i naturen og bevæge sig kan være med.

Vi mødes ved Furesøbad hver lørdag kl. 9:30, hvor vi starter med opvarmning og tekniktræning. Derfra løber vi oftest ud i skoven eller op i en af parkerne i Farum, hvor vi med høj puls træner med hårde øvelser og sjove konkurrencer for at forbedre vores kondition. Der bliver virkelig gået til den.
 
Til sidst løber vi tilbage til Furesøbad, hvor træningen slutter kl. 11:30.  
 
Man skal melde sig ind i løbeklubben for at deltage i Run&Fun, men man er meget velkommen til at komme og være med et par gange for at prøve det af. Opret en profil, meld dig ind i løbeklubben under menuen MEDLEMSKAB, det koster 100 kr. om året for børn og ungeTilmeld dig til sidst til Run&Fun (R&F) holdet under samme menu.
 
Som deltager på Run&Fun er man fuldt medlem af Furesø Løbeklub, så man er også meget velkommen til at deltage i den øvrige træning, som primært henvender sig til voksne, men der er oftest også nogle børn og unge med. Der er indhentet børneattest på alle trænere i klubben
 
De tre faste trænere på holdet er Anja, Tine og Jørgen, som alle er uddannede DGI løbetrænere.
 
 
 
 
 
  Furesø Løbeklub - Rytterkrogen 4 - 3520 Farum - Tlf: 28965868 - email: info@furesoeloebeklub.dk en løsning fra Klubmodul