Walk&talk for motionister
På walk and talk-holdet går vi for at forbedre vores kondition og sundhed. Vi er enten helt nye motionister eller har brug for at komme langsomt i gang efter sygdom og skader. Vi går i ca. 1 time i et roligt tempo. De lange rolige gåture vil øge energiforbruget, styrke muskler, sener og led. Samtidig får vi frisk luft, nye bekendtskaber og skønne naturoplevelser. Vi går altid om søndagen og evt. også tirsdag og torsdag, det aftaler vi på Facebook. Holdet er for dig, der gerne vil gå dig i bedre form sammen med andre.
 
Walk and talk har vores egen lukkede gruppe på Facebook.
Er du i tvivl om hvilket hold, der passer til dig, kan du kontakte en af de tre trænere: Henrik Juel, Tine Ringgaard eller Marianne Bolvig.
 
Alt det praktiske
Vi mødes ved Furesøbad om sommeren og ved Kulturhuset og Stien i Farum om vinteren. Tjek vores facebookgrupper for nærmere information. Her skriver vi om dagens tur, og hvor vi mødes.
Du er altid velkommen til at komme og gå med et par gange for at prøve konceptet af - men fast deltagelse fordrer medlemskab af løbeklubben.  
  Furesø Løbeklub - Rytterkrogen 4 - 3520 Farum - Tlf: 28965868 - email: info@furesoeloebeklub.dk en løsning fra Klubmodul