Yoga for løbere 

Vores yogahold er et fantastisk supplement til løbetræning eller powerwalk! Yoga-stilen på holdet er baseret på Hatha-yoga, men fokuseret på udspænding primært af de muskler, som har tendens til at blive alt for stramme, når man løbetræner. Vi er så heldige at have fået Katja Kunimori som instruktør på holdet. Hun er professionel instruktør og underviser omhyggeligt i teknikkerne, så alle kan være med. Læs mere om hende her: Katja Kunimori. På hendes blog er der god viden at hente om yoga - også denne hjemmeside er god og forklarende: Kula Yoga
 
Yoga er både fysisk og mental træning på en gang. Man arbejder både på at styrke og stabilisere coren - og udspænding af musklerne - samtidig med, at man arbejder med åndedrættet og koncentrationsevnen! Øvelsen i at lukke alt andet ude og være helt tilstede i nuet, adskiller sig fra det meste af det, man ellers foretager sig i løbet af ugen. Man kan også læse lidt hurtigt om, hvad man får ud af yoga her: Hvad sker der i kroppen, når du dyrker yoga?
 
Yogaholdet er hver onsdag aften kl. 18:30 til 19:30 hos AB Fys, Ryetvej 26 i Værløse. Der er måtter, men medbring gerne et tæppe. 
 
Gør noget virkeligt godt for dig og dig krop: Prøv vores yogahold!
 
 
 
 
 
 
 
 
  Furesø Løbeklub - Rytterkrogen 4 - 3520 Farum - Tlf: 28965868 - email: info@furesoeloebeklub.dk en løsning fra Klubmodul